cph:dox resumerar: publikrekord och tio-i-topp

CPH:DOX

CPH:DOX slår rekord med 37.700 gæster i 2009

Københavns internationale dokumentarfilmfestival CPH:DOX slår endnu engang publikumsrekord. Hele 37.738 gæster besøgte i år festivalen i perioden 5. til 15. november. Det er næsten 5.000 flere end den hidtidige rekord, der blev sat i 2008. Siden begyndelsen i 2003 er CPH:DOX konstant vokset, og festivalen har nu bidt sig fast som en af Europas største og vigtigste dokumentarfilmbegivenheder.


Vinderen af årets hovedpris Harmony Korine takkede CPH:DOX og jer, festivalens efterhånden meget store publikum, for en fantastisk festival - selv om han ikke helt havde været her selv...Klik på billedet (eller dette link) og se en af de senere års mest syrede takketaler!

Årest mest populære film: sex, storbyer & rock 'n roll
Den mest sete film på festivalen var Max Kestners Drømme i København, der blev vist ved festivalens åbning i Koncerthuset i DR Byen. Blandt de øvrige publikumsbaskere var den helt nye serie Cities on Speed, hvis fire film alle fandt vej til top 10, et par stærke politiske satirer som Videocracy og The Yes Men Fix The World og så en række svenske feministers bud på en ny slags porno med Dirty Diaries. Herudover var der som ofte før et stort publikum til festivalens musikfilm, ikke mindst de nye film om danske Dúne og amerikanske The White Stripes. Top 10 over de mest sete festivalfilm ser således ud:

TOP 10, CPH:DOX 2009
1. Drømme i København (Max Kestner, Danmark 2009)
2. The White Stripes Under Great White Northern Lights (Emmett Malloy, USA 2009)
3. Videocracy (Erik Gandini, Sverige 2009)
4. Stages (Uffe Truust, Danmark 2009)
5. Dirty Diaries (Mia Engberg m.fl, Sverige 2009)
6. When You're Strange (Tom Dicillo, USA 2009)
7. Bogota Change (Andreas Dahlsgaard, Danmark 2009) + Cairo: Garbage (Mikala Krogh, Danmark 2009)
8. Mumbai Disconnected (Camilla Nielsson, Frederik Jacobi, Danmark 2009) + Shanghai Space (Nanna Frank Møller, Danmark 2009)
9. The Yes Men Fix The World (Mike Bonnano, Andy Bichlbaum, Kurt Engfehr, USA 2009)
10. Green Days (Hana Makhmalbaf, Iran 2009)

CPH:DOX VÆKKER INTERNATIONAL OPSIGT
Internationalt har CPH:DOX vakt stor international anerkendelse for sin skarpe og nytænkende programprofil, der har udvidet dokumentarfilmens rum i retning af såvel fiktionens som billedkunstens verden. Vinderen af hovedkonkurrencen på årets festival, den amerikanske provo-auteur Harmony Korines grænseoverskridende Trash Humpers, er et godt eksempel herpå. Også Harmony Korines skæve, skæve takketale, der blev sendt pr. video direkte fra Nashville i.f.m. årets afslutningsgalla, leger med forholdet mellem fiktion og virkelighed. Se videoen, der i sig selv er en lille mesterlig film, ovenfor.

Festivalens succesfulde kombination af film, musik, kunst, debat og skæve events har i år for alvor givet genlyd hos publikum i ind- og udland, og sat København på det filmiske verdenskort. Nogle af de vigtigste film- og dokumentarmagasiner har allerede offentliggjort deres reportager fra årets festival - herunder er et lille udpluk af reaktionerne:

Matt Dentler, Variety:
"...an amazing experience. This year's festival and forum were spectacular"

Thom Powers, Toronto International Film Festival:
"CPH:DOX has swiftly become one of the must attend events on the documentary calendar. The festival brings an adventuresome sensibility to programming that keeps bloggers and Twitterers abuzz."

Sean Farnell, direktør for Nordamerikas største dokumentarfestival Hot Docs:
"...an outstanding festival in every way possible"

Ryan Harrington, Indiepix/Tribeca Gucci Fund:
"...one of the most amazing festivals I have ever been lucky enough to attend"

Michael Tully i det vigtige filmtidsskrift Hammer To Nail:
"Ask me to compare CPH:DOX to another festival and I would choose Rotterdam over any of the other distinctly nonfiction fests out there (IDFA, Hot Docs, Sheffield, Silverdocs, True/False, etc.) (...) For all of you filmmakers out there who love to frolic in the narrative-meets-documentary margins, who are making work that shuns easy categorization, CPH:DOX is the place to be."


Ønsker du at blive en del af CPH:DOX web netværk så gå til vores facebook profil her: og bliv fan!

Ønsker du ikke at modtage flere nyhedsbreve, kan du afmelde dig fra listen ved at sende en mail til: [email protected].

Kommentarer kan sendes til: [email protected].

Har du problemer med at læse denne mail, kan du også læse den her


CPH:DOX | ØSTER FARIMAGSGADE 16B | DK2100 COPENHAGEN Ø | TEL. +45 3393 0734 | [email protected]

Kommentarer

Kommentera inlägget här:

Namn:
Kom ihåg mig?

E-postadress: (publiceras ej)

URL/Bloggadress:

Kommentar:

Trackback
RSS 2.0